Maleriets atmosfære sender mig til en kølig efterårsdag. Luften er kølig og bærer duften af ​​faldne blade og fugtig jord. Scenen er domineret af et levende billedtæppe af farver; de gyldengule og flammende orange nuancer i løvet er en fest for øjnene, fremhævet af de slanke, nøgne stammer af poppeltræer, der rejser sig mod himlen. Penselstrøgene er livlige, næsten hektiske, og fanger vindens bevægelse gennem træerne og det plettede lys, der filtrerer gennem trætoppene.

Kompositionen virker afbalanceret, men alligevel fuld af energi. Øjet drages ind i scenen og følger stien gennem træerne mod en fjern, tåget lysning. Kunstnerens brug af farve er mesterlig og skaber en følelse af dybde og atmosfære. Himlen, gengivet i bløde blå og hvide toner, giver en blid kontrast til træernes varme og forstærker den overordnede følelse af sindsro. Det er et øjeblik, der er fanget, et glimt af naturens skønhed. Jeg kan næsten høre suset fra bladene.