Dette maleri fanger et fredfyldt kystlandskab, hvor de robuste bjerge møder det rolige hav under en bleg himmel. Kunstnerens penselstrøg er løse og impressionistiske og blander jordfarver af brunt, okker og dæmpet grønt med bløde blå nuancer for at skabe en rolig, næsten drømmeagtig atmosfære. Kompositionen leder øjet langs den teksturerede kystlinje, hvor svage spor af menneskelig tilstedeværelse – som dækaftryk og små bygninger – antyder et stille, beboet miljø. De fjerne bjerge rejser sig blødt, deres konturer blødes op af den delikate farveanvendelse og skaber en harmonisk balance mellem land og vand.

Paletten og lyset fremkalder varmen fra en sen eftermiddag eller tidlig morgen, med subtile skygger og højdepunkter, der giver liv til scenen. Maleriet inviterer dig til at mærke den kølige havbrise og høre bølgernes bløde klukken, hvilket vækker en følelse af fredfyldt ensomhed. Skabt i slutningen af 1800-tallet afspejler værket en overgangsperiode i kunsten, hvor naturalisme smelter sammen med impressionistiske træk, hvilket gør dette værk betydningsfuldt for sin følsomme skildring af naturens rolige øjeblikke.