I dette fortryllende kunstværk danser en engleagtig figur, muligvis Eros, i luften, og personificerer en følelse af barnlig drilleri og overflod, mens han svæver mellem pufede skyer og blomster. Hans buttede krop er malet med penselstræk, der fremkalder en følelse af liv og bevægelse; lyset virker som om det kærtegner hans bløde hud og oplyser den med en gylden glød. Ved at strække sine arme holder han en delikat krans, hvorfra der strømmer et kaskade af blomster. Denne legende gestus understreger ikke kun hans ungdommelige charme men forbinder også ham med naturen, og inviterer os ind i en verden fyldt med romantik og skønhed.

Omkring ham svæver hvide duer graciøst, som symboliserer fred og kærlighed, og danner en kontrast til baggrunden af pastel farver, der dominerer lærredet. Fragonard bruger en blød palet af rosa, blå og fløde, som skaber en eterisk atmosfære, der føles drømmende; det synes som tiden stopper. Den frodige grønne vegetation og de blomstrende blomster bidrager til den samlede følelse af glæde og kærlighed, mens de udtryksfulde penseltræk tilføjer en dynamisk kvalitet til scenen, hvilket intensiverer følelsen af bevægelse. Dette kunstværk fanger essensen af rokokotiden, hvor kærlighed og glæde var centrale temaer, hvilket tillader beskueren at blive transporteret til en legesyg verden fyldt med lethed og fantasi.