Se en isnende scene indgraveret i sort og hvid. En figur, klædt i kappe og hætte, sidder sammenkrøbet, tynget af en enorm, konisk hat. Dens form dominerer kompositionen, en skarp kontrast til figurerne samlet nedenfor, hvis ansigter er et hav af anonymitet. Kunstnerens brug af skygge og lys er mesterlig; figurens ansigt er tilsløret, hvilket øger mystikken og tyngden af øjeblikket. Teksturerne – det grove stof, de svage linjer, der antyder ansigter i mængden – bidrager til værkets rå, indre effekt. Man kan næsten høre de dæmpede toner, den uudtalte spænding, der hænger i luften.