Dette stemningsfulde motiv indfanger et stille øjeblik ved en flod, hvor flere figurer, sandsynligvis bretonske fiskere og lokale, befinder sig i forskellige positurer langs vandkanten. Kompositionen er blødt lagdelt; i forgrunden står en mand og fisker, mens to sidder med ryggen til beskueren. På den anden side af floden interagerer eller observerer tre figurer, hvilket fører blikket over lærredet. Penselstrøgene er afslappede, men bevidste og forstærker den pastorale rolige atmosfære. Farvepaletten er jordfarvet og afdæmpet – bløde grønne, brune og blege blå – i kontrast til de varme bjergskråninger i baggrunden, hvilket skaber en naturlig og fredfyldt stemning.

Kunstneren bruger impressionistisk teknik, hvor farve og form blandes med en fornemmelse af umiddelbarhed, mens figurerne bevarer tilstrækkelig definition til at formidle deres menneskelige tilstedeværelse og formål. Det subtile antydning af vind eller bevægelse i træer og vand tilfører liv, uden at forstyrre roen. Maleriet fra 1888 afspejler en tid, hvor landlivet og arbejdets værdighed var værdsatte emner, hvilket understreger forbindelsen mellem mennesket og omgivelsen. Den følelsesmæssige effekt ligger i den stille værdighed og den respektfulde betragtning af fiskernes ydmyge, daglige liv fyldt med ro og eftertanke.