Kunstværket præsenterer en øm scene, et portræt af et lille barn. Barnets ansigt er gengivet med en slående gul nuance, der står i kontrast til den mørkere baggrund og de blødere hvide og blå toner i sengetøjet og tøjet. Penselstrøgene er synlige og giver værket en følelse af umiddelbarhed og følelser. Barnet er afbilledet i hvile, med lukkede øjne, hvilket antyder en tilstand af fredfyldt hvile eller måske endda søvn.

Kompositionen er intim og trækker beskuerens opmærksomhed mod motivets ansigt og kroppens bløde kurve. Brugen af farve er bevidst og skaber en stemning, der er både levende og gribende. Jeg føler en stille sorg farvet af uskyldens skønhed. Barnets sarte træk, den lette adskillelse af læberne, hænderne forsigtigt flettet sammen, alt sammen fremkalder en følelse af sårbarhed og ro. Kompositionens enkelhed, med dens subtile spil af lys og skygge, fremhæver emnets emotionelle vægt.