Scenen udfolder sig i en skyggefuld hule, hvor et mytologisk drama fanges med imponerende dybde. En muskuløs, næsten nøgen figur står til venstre med blikket fast rettet mod en truende flerhovedet slange, der snor sig i midten. Farvepaletten i skumringen — bløde blå og grå nuancer blandet med jordfarver og svage røde toner — forstærker spændingen mellem helten og monsteret. Solnedgangen skinner svagt gennem den klippeåbning i baggrunden og kaster et svagt lys, der står i stærk kontrast til den mørke, ujævne omgivelser.

Kunstneren bruger mesterligt klar- og mørkeskær for at fremhæve teksturerne i menneskehuden overfor hydras glatte, truende skæl, mens kompositionen leder blikket i en elegant bue fra helten til dyret. Den følelsesmæssige intensitet er mærkbar; en blanding af trussel, fortvivlelse og heroisk udfordring fylder luften. Værket, malet i slutningen af det 19. århundrede, afspejler den romantiske fascination af gamle myter samt naturens og menneskets ånds ophøjede kraft, og er en tidløs udforskning af mod i mødet med overvældende vanskeligheder.