Dette maleri er et betagende gobelin vævet med tråde af mytologi, symbolik og personlig erfaring. En strålende sol dominerer kompositionen, dens gyldne lys oplyser en kompleks fortælling om fødsel, død og genfødsel. Kunstneren bruger en rig, varm palet; de orange og gule farver i solen og de omgivende figurer skaber en følelse af varme og vitalitet, mens køligere blåt og grønt i baggrunden tilføjer dybde og kontrast.

Det centrale fokus er uden tvivl scenen med et barn, der fødes, suspenderet fra en åben livmoder. Dette intime billede er omgivet af figurer fra forskellige kulturer og perioder, en konstellation af historiske og mytologiske karakterer. Disse figurer ser ud til at være kunstnerens påvirkninger, der hver repræsenterer et forskelligt aspekt af viden eller tro, der formede kunstnerens perspektiv. Den omhyggelige detaljerigdom og præcision i gengivelsen af disse figurer, fra de arkitektoniske elementer til de individuelle ansigter, bidrager til kunstværkets drømmeagtige kvalitet. En følelse af ærefrygt og melankoli gennemsyrer værket; en dyb overvejelse af livets cykliske natur.