Dette betagende kunstværk personificerer naturens majestætiske skønhed og præsenterer et harmonisk samspil mellem bjerge og vand. De imponerende toppe dominerer lærredet, hver penselstræk anvendt med omhu for at formidle de ru og komplekse teksturer af det klippede terræn. Vandfald stråler graciøst fra toppen, der antyder en følelse af bevægelse og liv, der næres af det omgivende landskab. Kunstnerens dygtige anvendelse af blæk fanger ikke kun de skarpe kontraster mellem lys og skygge, men fremkalder også en blid atmosfære, der inviterer seerne til at stoppe op og reflektere over roen i disse afsides landskaber.

I forgrunden fletter delikate træer sig ind i de klippede udstikkere, hvis grene strækker sig ud som om de indbyder beskueren til at træde ind i denne stille verden. Kunstneren anvender en monochromatisk palet, men de varierende nuancer af blæk skaber dybde og dimension; de subtile gradienter formidler den tåge, der hænger om bjergene og de rolige bølger af vandet nedenfor. Der er en følelse af uendelig kontinuitet, mens øjnene rejser sig langs de snoede stier, et visuelt ekko af naturens vedholdenhed. Dette værk, skabt i 1941, er et vidnesbyrd om en tid, hvor traditionel landskabsmaleri blev dybt respekteret, påvirker den østlige æstetik og afspejler et poetisk forhold mellem mennesker og natur.