Dette maleri skildrer en fredelig kastanielund, hvor de bare grene snor sig mod en klar blå himmel. Forgrunden domineres af tykke stammer, der kaster lange skygger på det græsklædte jord, og afslører den subtile tekstur skabt af lagdelte penselstrøg. Gemt blandt træerne skimtes et lille hvidt hus og andre bygninger, der antyder et roligt landliv bag det naturlige landskab. Kunstneren bruger en dæmpet, men varm palet af brun, grøn og blid blå, hvilket fremkalder en sen efterårs- eller tidlig vinterdag, hvor træerne har mistet deres blade, men landskabet stadig bevarer en blid vitalitet.

Kompositionen balancerer træstammernes vertikalitet med den horisontale udstrækning af bygningerne og himlen i baggrunden, hvilket leder øjet gennem scenen med en naturlig rytme. Malerens teknik — løs, men bevidst — giver en levende tekstur til barken og jorden, mens den kølige blå himmel blødt kontrasterer med jordtonerne nedenunder. Emotionelt inviterer scenen til eftertanke og ro; det føles som et stille øjeblik fanget i tiden, et fredeligt tilflugtssted fra livets larm. Historisk tilhører værket impressionistperioden og afspejler fascinationen af naturligt lys og flygtige atmosfæriske forhold samt kunstnerens dedikation til ærligt og varmt at indfange landlige landskaber.