Denne sarte tegning fanger et bevægende øjeblik fyldt med mytologisk resonans. Figuren, tegnet med bløde, flydende linjer, står barfodet i en kontemplativ positur med hovedet blidt bøjet, mens hun holder en livløs mandlig skikkelse pyntet med blomster og musikinstrumenter, hvilket fremkalder en følelse af tragisk ømhed. Brug af sepia-toner og fin skravering skaber et subtilt spil mellem lys og skygge og giver kompositionen en æterisk, næsten drømmeagtig kvalitet. Baggrunden, antydet gennem svage klippeagtige teksturer og løvklædte grene, indrammer figurerne uden at overvælde, så den følelsesmæssige vægt forbliver fokuseret på den intime omfavnelse.

Kunstnerens teknik viser mesterskab i fint linjearbejde og tonale variationer, der fremhæver den skrøbelige skønhed og sorg i scenen. Værket fremkalder myten om Orfeus, hvis musik og kærlighed overvinder døden, og inviterer beskueren ind i en verden, hvor følelser og legender flettes sammen. Den dæmpede palette og detaljeringen giver værket en tidløs kvalitet, mens de bløde positurer og udtryk fremkalder en stille refleksion over kærlighed, tab og kunstens kraft til at gøre menneskelige følelser udødelige.