Scenen udspiller sig i et mørkt, hulelignende rum, oplyst af et foruroligende, dæmpet lys. En forsamling af figurer, primært kvinder, klemmer sig sammen, deres ansigter forvrænget af udtryk for frygt, ærefrygt og iver. I midten sidder en mørk, imponerende figur, hvis silhuet antyder en dæmonisk tilstedeværelse. Kompositionen understreger den komprimerede, klaustrofobiske atmosfære og forstærker følelsen af rædsel. Figurerne er gengivet med et råt, gestisk penselstrøg, som bringer en umiddelbar og visceral intensitet til scenen. Det er et maleri, der resonerer med frygten og angsten i en bestemt æra.