Scenen udfolder sig med en drømmeagtig kvalitet, som om den skimtes gennem et slør. En kvinde, fredfyldt i sin søvn, bæres mod himlen af to æteriske figurer, hvis vinger er spredt ud mod de bløde, hvirvlende skyer. De bevæger sig med en ynde, der antyder vægtløshed, og deres former smelter problemfrit sammen med den atmosfæriske baggrund. Kunstnerens teknik er mesterlig; kvindens glatte hud og vingernes sarte teksturer står i smuk kontrast til den blødere, mere slørede gengivelse af skyerne.

Man kan ikke undgå at føle en følelse af fred og transcendens, når man betragter dette værk. Den subtile farvepalet af bløde blå, rosenrøde og cremefarvede hvide bidrager til denne fredfyldte stemning. Det taler om en rejse fra jordiske bekymringer til et højere rige. Lyset leger på figurerne, oplyser deres ansigter og fremhæver folderne i deres klæder, hvilket tilføjer dybde og dimension. Det er et klassisk eksempel på akademisk kunst, der viser en høj grad af teknisk dygtighed og en romantisk følsomhed og fremkalder en følelse af både skønhed og åndelig længsel.