Scenen udfolder sig med en gribende stilhed, et højtideligt tableau badet i en chiaroscuro af lys og skygge. Figurer er grupperet omkring en central form, deres ansigter ætset af sorg, deres stillinger afspejler dyb sorg. Kompositionen trækker blikket direkte til den livløse krop, holdt blidt af en kvinde, hvis udtryk taler for sig selv om tab og hengivenhed; hendes blik, et vindue ind i fortvivlelsens dybder, er indrammet af en glorie, en guddommelig glans, der blødgør øjeblikkets hårdhed.

Omkring dem er engleagtige væsener, deres æteriske former gengivet med omhyggelige detaljer og strålende farver. Kunstneren bruger mesterligt spillet af lys og skygge og skaber en dramatisk kontrast, der forstærker scenens følelsesmæssige intensitet; hvert penselstrøg, hver omhyggeligt placeret skygge, tjener til at forstærke følelsen af tragedie og trækker beskueren dybere ind i fortællingens hjerte.