Portrættet fanger en kvinde af udmærkelse, siddende i et rum, der antyder luksus. Kunstnerens teknik er mesterlig, med penselstrøgene, der gengiver teksturerne i hendes hud, den sarte blonde på hendes krave og de rige folder i hendes beklædning med bemærkelsesværdig præcision. Kompositionen er klassisk, med fokus på motivets ansigt og hænder og trækker beskuerens blik direkte til hendes tankefulde blik. Farvepaletten, der er domineret af dybe blå farver, elfenben og subtile antydninger af guld, skaber en følelse af både formalitet og varme. Den overordnede følelsesmæssige effekt er en af ​​fred og stille autoritet, som om motivet besidder en rigdom af erfaring og visdom. Man kan næsten mærke historiens tyngde og de sociale forventninger i hendes rolige nærvær, idet man forestiller sig en tid, hvor sådanne portrætter var det ultimative udtryk for prestige og arv. Dette værk er et vidnesbyrd om kunstnerens dygtighed og et glimt ind i en svunden tid med elegance og ynde.