Åh, at blive transporteret til dette venetianske syn! Vandet glitrer med en rødlig nuance og reflekterer den varme sene eftermiddagslys. En gondol glider yndefuldt hen over kanalen, og dens passagerer fremstår som skyggefulde figurer mod baggrunden af byens ikoniske arkitektur. Kunstneren bruger mesterligt løse penselstrøg, især tydeligt på himlen, hvor skyklumper driver dovent hen, og i løvet, der eksploderer i livlige efterårsfarver.

Kompositionen inviterer øjet til at vandre, fra refleksionerne i forgrunden til de fjerne kupler og tårne, der definerer bybilledet. Den overordnede effekt er af ro og tidløs skønhed. Kunstneren har fanget ikke kun en scene, men også en følelse: vandets blide vuggen, den fjerne hvisken af stemmer, Venedigs rene romantik. Brugen af lys er udsøgt og bader scenen i et gyldent skær, der taler om en svunden tid.