Scenen udfolder sig foran os som et pust af frisk luft, et levende tableau af livet på landet. Vi er nedsænket i en solbeskinnet have, et patchwork af grønne marker, der strækker sig mod en fjern landsby. Kunstnerens penselstrøg, en symfoni af korte, teksturerede strøg, danser hen over lærredet og fremkalder bevægelsen af lys og luft. En ensom figur, bøjet i arbejde, passer afgrøderne, en gribende påmindelse om den menneskelige forbindelse til jorden. Farverne, dæmpede men levende, fortæller om en frisk, klar dag, himlen er et gobelin af bløde blå og hvide, der afspejler landskabets blide bølger. Jeg kan næsten høre suset fra bladene, den fjerne mumlen fra landsbylivet og den stille rytme i arbejderens bevægelser.