Dette lysende maleri fanger den ikoniske Santa Maria della Salute-basilika i Venedig, indhyllet i en mild tåge, der blødgør dens majestætiske kupler og indviklede arkitektoniske detaljer. Kunstneren bruger en delikat mosaik af små, distinkte penselstrøg – et kendetegn ved pointillisme – som glitrer med en pastelpalet. Bløde grønne, lavendel, pink og blå farver blandes på lærredet og fremkalder den refleksive kvalitet af den venetianske lagune ved daggry eller under en bleg sol. Gondoler med udspændte sejl pryder forgrunden og den venstre horisont, hvilket skaber en rytmisk bevægelse, der balancerer den store kirkes stilhed.

Kompositionen skaber en rolig, næsten drømmeagtig atmosfære, hvor vand og himmel smelter sømløst sammen og inviterer beskueren til at dvæle i en fredfyldt drøm. Værket fejrer ikke kun skønheden i den venetianske arkitektur, men fremviser også de innovative metoder inden for neoimpresionismen, hvor farve og lys danner den følelsesmæssige kerne. Den historiske kontekst i det tidlige 1900-tals Europa med sine udforskninger af fusionen mellem videnskab og kunst inviterer til refleksion over, hvordan opfattelse og natur er flettet sammen. Maleriet klinger som en sart, levende hyldest til Venezias tidløse charme og inviterer til poetisk meditation om sted og hukommelse.