Scenen udfolder sig med en stille, næsten æterisk skønhed. Kystlinjen, gengivet i en mosaik af små, distinkte prikker, glitrer med et lys, der ser ud til både at absorbere og reflektere solens glans. En stejl, ujævn klippe, tekstureret med okker- og lyse jordfarver, styrter ned mod det rolige hav. Vandet i sig selv, et hav af utallige små blå, grønne og violette pletter, strækker sig mod horisonten, hvor det møder en blød, tåget himmel. Kompositionen leder øjet på en rejse, fra forgrunden af sandstranden til klipperne, havet og himlen, og skaber en følelse af dybde og rum. Jeg kan næsten mærke den salte brise og høre bølgernes sagte skvulp mod kysten, et vidnesbyrd om kunstnerens evne til at fremkalde en følelse af sted og ro. Teknikken, kendt som pointillisme, er her mesterligt anvendt.