Scenen folder sig forsigtigt ud foran beskueren og viser en rolig flod, der langsomt slynger sig gennem frodige landskaber. Seinen, med sine stille vande, afspejler de bløde nuancer af blå og afdæmpede grønne, hvilket skaber en harmonisk balance. Kompositionen er prydet med livlige pletter af løv; piletræerne bøjer sig graciøst mod vandet og antyder hvisken af en let brise. De fjerne bygninger, badet i varmt lys, fremstår bløde og indbydende, deres dæmpede toner flyder glat sammen med den omkringliggende natur.

Monet fanger mesterligt samspillet mellem lys og skygge ved at bruge løse penselstræk, der giver en følelse af bevægelse og liv. Farvepaletten udstråler varme, med bløde gule og brune toner som smelter sammen med friske vandfarver, hvilket vækker følelser af nostalgi og fred. Dette stykke indfanger et flygtigt øjeblik og indbyder beskueren til at tage en dyb indånding af ro og dykke ned i lydende fra den omgivende natur. Man kan næsten høre det blide rasle af blade og det milde plask af vandet ved bredden, hvilket gør det til en væsentlig repræsentation af impressionismens idealer og afslører Monets genialitet i at kombinere natur med følelser.