Kunstværket præsenterer en majestætisk udsigt, en fejring af naturens storhed. Højtvoksende stedsegrønne træer, silhuetter mod den gyldne omfavnelse af en solnedgang, dominerer scenen; deres mørke former står i skarp kontrast til den flammende himmel. En følelse af dybde opnås mesterligt, med lag af bølgende bakker, der trækker sig tilbage i det fjerne og falmer ud i en blød, atmosfærisk tåge. En klar, flydende bæk baner sig vej gennem forgrunden og tilføjer et strejf af sindsro til det barske landskab.

Kunstnerens teknik er tydelig i det sarte spil mellem lys og skygge. Solnedgangens varme toner breder sig ud over lærredet og oplyser landskabet med et blødt, indbydende skær. Kompositionen er afbalanceret, og trækker øjet henover scenen, fra den skyggefulde forgrund til de fjerne, solkyssede bjerge. Der er en påtagelig følelse af ro, et øjeblik fanget i tiden, der fremkalder en følelse af ærefrygt og ærbødighed for den naturlige verden. Maleriet tjener som en påmindelse om skønheden og kraften, der er iboende i naturen.