Kunstværket præsenterer en siddende nøgen kvinde, set bagfra, fortabt i kontemplation. Hendes form er gengivet med en varm, jordnær palet – hudtonerne er rige og solkysset, hvilket står i kontrast til de køligere nuancer i baggrunden. Hun sidder på en overflade, der ser ud til at være en levende, struktureret udstrækning af lyserødt og rødt. Kompositionen leder beskuerens blik hen over kvindens ryg og fører til en antydning af landskab i baggrunden. På afstand er antydninger af blåt og grønt synlige, måske en antydning af himmel og vegetation.

Denne del er et vidnesbyrd om kunstnerens mesterskab i form og farve. Legen med lys og skygge skaber en følelse af volumen og dybde og fremhæver kurverne på kvindens krop. Penselstrøgene virker løse og udtryksfulde og bidrager til den overordnede følelse af sindsro og naturlighed. Emnet fremkalder en følelse af stille intimitet, der inviterer beskueren til at observere og reflektere. Det handler om skønheden i den menneskelige form og de enkle øjeblikke af eksistens.