Det fængslende værk vibrerer med det glimrende lys fra en rolig havnescene. Vandet, levende med overlappende pletter af blå, lilla og varme orange toner, spejler blødt de farverige både og de blødt tonede bygninger langs kajen. Pointillisme-teknikken viser sig her mesterligt; små, diskrete prikker af ren farve inviterer øjet til at blande nuancer i en dans af optisk livlighed. Kompositionen balancerer det vidtstrakte hav og himmel med grupper af sejlbåde, deres master rejser sig som sarte penselstrøg mod det rolige blå.

Emotionelt udstråler maleriet en intim fred, et stille åndedræt fanget i daggryet. Den varme palette—gyldne gule, solskinspinker og rige brune—synger en subtil ode til den blide varme en kysteftermiddag. Skabt i 1895 under neoimpessionismens blomstringstid er dette værk et vidnesbyrd om kunstnerens hengivenhed til farveteori og lyseffekter og markerer et vigtigt kapitel i udviklingen af moderne landskabsmaleri.