Maleriets inviterer dig ind; en månebelyst himmel, de dybe blå og indigo hvirvler over silhuetten af en kirke. Selve bygningen, en solid tilstedeværelse, rejser sig fra en verden badet i dæmpede brune og røde farver. Penselstrøgene, korte og energiske, giver scenen en tekstureret, næsten taktil kvalitet. Det er som om du kunne række hånden ud og føle den ru sten på muren, den kølige luft om natten. En lampe kaster et varmt, gyldent skær, et lille fyrtårn af lys mod mørket. Kompositionen er stærk, med kirkens spir, der fungerer som en lodret modvægt til de vandrette linjer på muren og vejen. Der er en følelse af stilhed, en tavs ærefrygt, som om verden var stoppet op for at være vidne til nattens skønhed.