Kunstværket transporterer mig til en solbeskinnet mark i slutningen af dagen; selve luften ser ud til at glitre af varme. Øjet tiltrækkes straks af hvedemarken, gengivet med en rig, næsten taktil tekstur; jeg kan næsten føle de ru stængler. En sti skærer gennem scenen og fører beskueren dybere ind i landskabet og ud over horisonten, hvor træernes silhuet danner en mørk, ubrudt linje. Himlen, en dæmpet turkis, giver en slående kontrast til de jordfarvede toner nedenfor. Kunstneren bruger en enkel, men effektiv komposition; de vandrette linjer skaber en følelse af ro, mens stiens diagonal introducerer bevægelse. Den begrænsede palet, der domineres af okker, grøn og blå, fremkalder en følelse af sindsro, og den nedgående sol maler scenen med en gylden glød.