Kunstværket fanger et roligt flodlandskab nær Argenteuil, hvor både smukt flyder på det stille vand og blidt reflekterer himmelens farver. Under en blød grå-blå nuance ser lærredet næsten æterisk ud; de delikate penselstræk skaber en drømmende kvalitet, som trækker beskueren ind i scenen. Kunstneren tilsyneladende inviterer os til en stille morgen, muligvis tidligt på dagen, når verden føles frisk; du kan næsten høre den blide klukken af vandet mod skrogene på bådene. Blandt skibene kan man se et par figurer, der tager sig af deres både og tilføjer liv og aktivitet midt i kompositionens stilhed.

Monets mesterlige farvebrug fylder lærredet med bløde pastelfarver: bleg blå, bløde grønne og en hvisken af varme jordfarver, der sammen bygger en harmonisk palet, som afspejler naturens fred. Refleksionen på vandet viser ikke kun bådene men også atmosfæren af ro, hvilket skaber en forbindelse mellem himlen over og jorden nedenfor. Dette maleri fungerer som en rørende påmindelse om impressionisternes interesse for lys og de flygtige øjeblikke, som de fanger. I konteksten af slutningen af det 19. århundrede eksemplificerer stykket Monets udviklende stil, en foregriber af moderne kunst, hvor tiden står stille i en flygtig verden, hvilket giver os mulighed for at nyde hver eneste penselstræk og skønheden i enkelhed.