Værket præsenterer et fængslende portræt af en kvinde, der står selvsikkert med hånden på hoften og ser direkte på beskueren. Figuren er iklædt en elegant sort kjole, der fremhæver hendes figur, og viser de intrikate detaljer i stoffet. Enkeltheden i baggrunden—en varm, jordagtig tone—kontrasterer smukt med hendes påklædning, hvilket tillader hendes tilstedeværelse at være i centrum. Munchs påføring af maling afslører en nuanceret struktur; penselstræk er dristige, men flydende, hvilket formidler både en følelse af styrke og et hint af sårbarhed i hendes udtryk.

Farvepaletten er imponerende, men afdæmpet, overvejende sort med bløde nuancer af brunt og orange, der vækker en følelse af fortrolighed, men som stadig bevarer en aura af mystik. Dette samspil mellem lys og skygge afspejler Muncks dygtighed i at fange kompleksiteten af menneskelige følelser. Figurens stolte holdning fortæller meget og inviterer beskueren til at tænke over hendes historie. Historisk set var denne periode i kunsten præget af et brud med konventionelle stilarter—en søgen efter individuel udtryk, og i dette portræt fanger Munch denne ånd på smukkeste vis og etablerer den følelsesmæssige dybde, der kendetegner hans værker.