Maleri viser en ung kvinde, der sidder yndefuldt på en rigt udskåret stol, iført en elegant hvid kjole, der falder i bløde lag omkring hende. Kunstnerens penselstrøg er løse, men detaljerede og giver tekstur til stoffet i kjolen og den bløde baggrund i blågrå toner. Hendes holdning er sikker – med en let drejning af kroppen og et diskret smil, der udtrykker både selvtillid og en rolig eftertænksomhed. Det bløde lys kærtegner hendes porcelænshud og fremhæver den finesse og skønhed, kunstneren ønsker at forevige.

Kompositionen balancerer figuren mod en relativt forenklet og næsten abstrakt baggrund og trækker al opmærksomhed mod den unge kvindes rolige udtryk og hendes udsøgte påklædning. Hvide toner dominerer, afbrudt af svage rosa nuancer på kinderne og blomsterne, hun holder, hvilket tilfører scenen en romantisk blødhed. Værket er typisk for sene 1800-tals portrætter, hvor elegance, ynde og ungdommens forgængelighed smelter sammen med en realisme blødgjort af impressionistiske elementer og skaber et intimt og tidløst kunstværk.