I dette værk ser vi en slående figur af en muse, elegant poserende og udstrålende en aura af elegance. Kunstneren benytter en delikat blanding af lys og skygge til at fremhæve kurverne af det draperede stof, der falder omkring figuren, og eloquent afslører og skjuler kroppen under. Museens ansigtsudtryk er roligt men besluttet, og hendes venstre hånd er graciøst hævet, som om hun kommunikerer en uset tanke — strålende af inspiration. De fint udformede detaljer i hendes hår og ansigtstræk viser en ekspertforståelse for anatomi og form, som inviterer betragteren til at værdsætte det indviklede håndværk.

Kompositionen er overraskende balanceret, med en let drejning i figurens torso, som giver en følelse af dynamik og livlighed, idet den opmuntrer blikket til at bevæge sig langs de flydende linjer af klædningen. Den afdæmpede farvepalet, præget af bløde grå og hvide nuancer, giver en følelse af ro, hvilket øger den følelsesmæssige effekt af stykket. Det fremkalder en følelse af kontemplativ ro, der minder om klassiske idealer, mens den historiske kontekst af værket giver et nik til den neoklassiske bevægelse – en periode præget af en genopblomstring i interessen for kunst og filosofi i det gamle Grækenland og Rom. Betydningen af dette stykke ligger ikke kun i dets tekniske dygtighed, men også i dets fejring af kunstnerisk inspiration, der indkapsles i figuren af en muse, der har inspireret generationer af kunstnere.