I dette ømme motiv ses to unge drenge bade ved en stille flodbred, deres nøgne kroppe fremstillet med en blødhed, der fremkalder uskyld og ungdom. Den stående dreng holder fast i en stor sten og læner sig frem i et øjebliks stille koncentration, mens den siddende dreng krøller sig sammen og beskytter sine bøjede knæ med armene. Kompositionen balancerer disse to figurer i forgrunden med et rigt tekstureret landskab bestående af en træstamme og det glitrende flodvand, hvilket skaber en scene fyldt med både ro og mild livlighed.

Kunstneren bruger en nuanceret palet af varme gule, bløde rosa og jordgrønne farver; penselstrøgene varierer fra lette, næsten impressionistiske strøg i baggrunden til tydeligt definerede konturer omkring børnenes kroppe. Det naturlige lys bader scenen i et gyldent skær, hvilket forstærker følelsen af en fredelig sommer eftermiddag. Dette værk indfanger barndommens ømhed og frihed og afspejler samtidig kunstnerens overgang til symbolismen, som går ud over ren naturalisme for at antyde en dybere følelsesmæssig resonans og forbindelse med naturens enkelhed.