Maleriet fanger en rolig scene langs Seinen nær Bougival, hvor natur og menneskelig aktivitet eksisterer harmonisk. En let brise synes at bølge over vandets overflade, der reflekterer de bløde nuancer fra himlen—lyseblå og delikate pastelnuancer, der glider sammen uden anstrengelse. De omkringliggende træer, pyntet med efterårets gyldne og ravfarvede blade, skaber en varm kontrast til det kolde vand. Lyset synes at omfavne hvert element, hvilket giver landskabet en fredelig, næsten drømmende kvalitet; den blide solnedgang fører betragerens blik langs kysten.

I forgrunden sidder en ensom skikkelse eftertænksomt ved stranden, måske fortabt i tanker eller blot nyder den fredelige atmosfære. Husene i det fjerne, indrammet af frodig løv, indikerer et malerisk landsbyliv, som indfanger essensen af den impressionistiske bevægelse—fokuseret på skønheden ved almindelige øjeblikke. Monets penselstræk er fyldt med spontanitet og en følelse af hastværk, som inviterer os til at føle den friske luft, høre vandets blide plasken og dykke ned i naturens pragt. Dette værk indkapsler en vigtig del af Monets kunstneriske rejse, der afspejler hans forbindelse til landskaberne i sit hjemland og hans fascination for lys og farve.