Denne stemningsfulde scene udfolder sig med en rig, jordnær palet, hvor dybe blå og levende grønne farver trækker beskueren ind i en mystisk, mytisk verden. En nøgen rødhåret kvinde står tankefuldt med ryggen til os, som om hun kalder eller grubler under et bredt træ, der forankrer kompositionen. I nærheden sidder en lille mørk skabning og tilføjer denne edenske scene et gådefuldt præg. I forgrunden eksploderer frodig, spiralformet løv i mættede smaragd- og rusttoner, fuld af liv og bevægelse.

Bag den umiddelbare scene ser et par klædt i primitive løvklæder nervøst mod horisonten, deres bevægelser er spændte og årvågne. Over dem svæver drømmende figurer på en skyagtig form, hvilket markerer grænsen mellem virkelighed og fantasi. Penselstrøgene er bevidste, men løse, hvilket giver billedet narrativ klarhed og følelsesmæssig hast, der vækker spørgsmål om uskyld, fristelse og menneskets tilstand. Værket bærer præg af symbolik og blander bibelske og primitive mytologier, der inviterer til dyb refleksion over det tabte og genvundne paradis.