Kunstværket fordyber os i en fredfyldt havescene, hvor hjemmelivets varme udfolder sig blidt. Vi ser en gruppe figurer, et ømt øjeblik fanget i tiden. En kvinde sidder i en lys kjole, hendes opmærksomhed er rettet mod det lille barn i hendes arme, måske syr eller reparerer. Omkring hende leger børn: den ene står ved en elegant barnevogn, og en anden, med blondt hår, sidder på hug i nærheden. Scenen er badet i blødt, naturligt lys, der filtreres gennem træernes blade og kaster blide skygger over gården. Arkitekturen i baggrunden antyder et stille, næsten klosteragtigt miljø. Den overordnede effekt er en rolig observation; et øjebliksbillede af den daglige eksistens ophøjet til kunstens rige. Jeg kan næsten høre den blide hvisken af samtale, den blide knirken fra barnevognen og de fjerne lyde fra verden uden for havens mure.