Scenen udfolder sig foran os, et solbeskinnet torv; luften selv glitrer med en tåge af varme, fanget i tusindvis af små farvepunkter. Majestætiske træer dominerer rummet; deres grene buer og vrider sig, deres stammer er malet i nuancer af violet og blåt, der rækker ud mod en himmel, der subtilt antydes af samspillet mellem lys og skygge. Kunstneren, der bruger pointillisme, gengiver teksturerne i blade og bark med næsten taktil præcision og skaber en fornemmelse af plettet lys, der danser hen over lærredet. I det fjerne tilføjer et glimt af bygninger og en høj, slank cypres et strejf af provinsiel charme, der antyder stedet, Saint-Tropez. Kompositionen er omhyggeligt afbalanceret og trækker blikket gennem scenen og fører til den stille figur, der sidder på bænken, fortabt i kontemplation. Det er et øjeblik suspenderet i tiden, et øjebliksbillede af ro midt i livligheden i Sydfrankrig.