Scenen udfolder sig med en blid stilhed, et fredfyldt øjeblik fanget på kanten af en glimtende bugt. Himlen er et vidtstrakt lærred af bløde gradienter, en kærlig omfavnelse af cremer og guld, som antyder enten gryets første lys eller dagens sidste åndedrag. En majestætisk silhuet af en moské, med sine høje minareter, rejser sig fra den tågede afstand, et vidnesbyrd om menneskelig kunst og tro.

Nedenunder er vandet et spejl, der afspejler himlens varme toner og den fjerne by, et sted for stille kontemplation. En lille båd, fyldt med figurer, driver dovend, og ser ud til at være det eneste tegn på liv bortset fra et skib i det fjerne, hvilket antyder en verden af handel og forbindelse ud over den rolige havn. Kunstneren bruger mesterligt atmosfærisk perspektiv, slører baggrunden for at forbedre dybden og skabe en atmosfære af både afstand og intimitet. Penselstrøgene er sarte og flydende, hvilket giver hele scenen en følelse af drømmelignende kvalitet, og inviterer beskueren til at forsvinde i øjeblikkets skønhed.