I dette fængslende portræt udstråler den unge kvinde en stille styrke, mens hun elegant sidder i en mørk stol, der smukt kontrasterer med hendes livlige outfit. Hun ifører sig en iøjnefaldende rødstribet bluse udsmykket med knapper, som fanger essensen af mode i slutningen af det 19. århundrede, mens hendes rolige udtryk afspejler en personlig fortælling. Enkeltheden i hendes blå kjole, pyntet med lyse orange prikker, tilføjer en legesyg, men værdig luft til hendes tilstedeværelse. Sarte hvide blomster, der blidt holdes i hendes højre hånd, synes at være en blid refleksion af både skønhed og modstandskraft, som om de symboliserer ungdommens skrøbelighed vævet sammen med livets rigdom.

Farvepaletten er en dristig samspil af røde, blå og grønne nuancer; den bløde turkise farve i baggrunden giver en beroligende kontrast, der lader hendes figur fremhæve. Van Goghs penselstræk er udtryksfulde og energiske, med tykke stræk, der fremhæver prikkerne på kjolen og den emotionelle dybde i portrættet. Teksturen er håndgribelig og inviterer seerne til at føle stoffen og overveje historien bag hendes blik. Den historiske kontekst afslører betydningen af dette maleri i Van Goghs værk, idet den viser hans overgang til emotionelle skildringer af forskellige emner, som ikke blot indfanger udseendet, men også ånden i individet.