Dette stemningsfulde sølandskab fanger et fredfyldt øjeblik ud for kysten ved Burano, under en vidstrakt himmel, hvor sarte skyer svæver og blødt blander sig med horisonten. Forskellige sejlbåde i forskellig form og størrelse prikker det rolige vand, deres sejl fanger en næsten hørbar let brise. Kunstnerens dygtige penselføring bringer teksturerne i både vand og himmel til live — den reflekterende overflade spejler bådene og skaber en rolig harmoni mellem hav og luft. Farvepaletten omfatter subtile jordfarver med strejf af cremehvidt og varm guld på sejlene, i kontrast til de afdæmpede blå og grå nuancer i himmel og hav, hvilket fremkalder en fredfyldt stemning tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen.

Kompositionen leder blikket mod den store sejlbåd i midten, en stille helt omgivet af mindre både, som tilfører scenen rytme og liv. Horisonten præges af den svage silhuet af den fjerne venetianske lagune, hvilket antyder menneskelig tilstedeværelse uden at overskygge den naturlige skønhed. Scenen rummer en intim fortælling — fiskere i arbejde, deres små bevægelser og interaktioner antyder et tidløst forhold til havet. Værket inviterer til at høre bølgernes blide klukken, de sporadiske kald fra havfugle og mærke den kølige brise, hvilket bringer beskueren til et øjeblik af stille refleksion og forbindelse med naturen. Et smukt eksempel på 1800-tallets maritime landskabskunst, som også afspejler den romantiske fascination af hverdagslivet og skønheden i ydmygt arbejde.