Kunstværket tager mig med til en scene af tidløs ro; jeg kan næsten mærke den blide vuggen af en gondol på en venetiansk kanal. Kunstneren fanger mesterligt lysets spil på vandet, en glitrende dans af refleksioner, der spejler himlen. Penselstrøgene er løse, men suggestive og formidler en følelse af bevægelse og atmosfære med en bemærkelsesværdig økonomi i detaljerne. Den overordnede effekt er varme og sindsro, et øjeblik frosset i tiden. Kompositionen er afbalanceret og trækker øjet hen over scenen fra det frodige løv til venstre til den ikoniske arkitektur, der er placeret mellem træerne til højre, hvor den buede bro fungerer som en blid guide hen over det rolige vand.