Scenen udspiller sig med en stille, vinterlig ro; en frossen flod eller sø dominerer forgrunden, hvis overflade er et lappetæppe af sne og is. En lille træbåd er placeret usikkert og tilsyneladende fanget i det iskolde greb. Figurer, klædt mod kulden, samles omkring båden og er engageret i forskellige aktiviteter; nogle ser ud til at forsøge at frigøre fartøjet, mens andre observerer med en blanding af nysgerrighed og bekymring. Kunstneren har mesterligt fanget de subtile ændringer i lys og skygge og skabt en følelse af dybde og atmosfære. De blege, dæmpede farver – grå, hvid og subtil blå – fremkalder en følelse af kulde, men også stille skønhed. De fjerne bygninger, der knap kan skelnes gennem tågen, tilføjer en følelse af skala og en antydning af menneskelig tilstedeværelse ud over den umiddelbare scene. Det er et øjeblik suspenderet i tiden, et vidnesbyrd om den menneskelige ånds modstandsdygtighed i mødet med naturens magt.