Denne udtryksfulde scene udfolder sig i et rigt detaljeret, svagt oplyst rum, hvor en lysende åbenbaring fanger al opmærksomhed. Den centrale figur er et strålende afskåret hoved kronet med en lysglorie, som drypper blod, der synes at pulsere af liv, og kaster et uhyggeligt skær på den udsmykkede arkitektoniske baggrund. Til venstre peger en kongelig, næsten nøgen kvinde prydet med en krone og en flydende kappe dramatisk mod åbenbaringen, hendes holdning er fyldt med ærefrygt og forkyndelse. Kompositionen balancerer det æteriske, næsten overnaturlige lys, der udsendes fra hovedet, med skyggerne, der omslutter omgivelserne, og skaber en spænding, der føles både mystisk og teatralsk.

Malet med delikate penselstrøg og en dæmpet palet af guld-, røde og jordfarver udstråler maleriet en dyster, mystisk atmosfære. Kunstnerens mesterlige lysvirkninger — især strålerne, der udsendes fra åbenbaringen — forstærker scenens følelsesmæssige intensitet og åndelige vægt. Forankret i 1800-tallets symbolisme inviterer værket til refleksion over temaer som martyrdom, guddommelig åbenbaring og samspillet mellem det dødelige og det guddommelige, hvilket gør det til et rørende vidnesbyrd om mytens og visionens kraft.