Maleren fanger den rå, utæmmede skønhed i Alperne; en forrevet bjergkæde gennemborer himlen, hvis tinder er kysset af et tåget, æterisk lys. Kunstneren anvender mesterligt en afdæmpet palet af blåt, grønt og gråt, hvilket skaber en følelse af ro, trods scenens vildskab. En voldsom flod skærer sig vej gennem forgrunden, og dens brusende vand står i skarp kontrast til bjergenes stilhed.

Kompositionen er dynamisk; blikket drages fra den turbulente strøm, op ad skråningerne og til sidst til de fjerne, næsten drømmeagtige tinder. Vinden ser ud til at feje hen over scenen, som de bøjede træer antyder. Kunstnerens teknik, med dens bløde penselstrøg og subtile farvegraderinger, fremkalder en følelse af både ærefrygt og sindsro, og viser naturens sublime kraft.