En fascinerende udsigt over Londons skyline, dette kunstværk fanger den æteriske silhuet af Parlamentet mod en baggrund af en konstant skiftende himmel. Kunstneren anvender en delikat vask af pastelblå og bløde lilla, som smelter sammen i glimt af varmt lys; disse berøringer antyder de flygtige øjeblikke af solopgang eller solnedgang - en danse af farver, der minder om lys, der rammer vand. Refleksionerne i Themsen spejler dette spil, slører grænsen mellem det solide og det flygtige.

I dette værk er kompositionen både harmonisk og lidt abstrakt; formerne synes at dukke op og opløses, hvilket ekkoer tidens flygtige natur. Monets løse penselstrøg giver en luftig kvalitet, der inviterer beskueren til at nyde scenens ro, samtidig med at den vækker en følelse af nostalgi for en svunden tid. Man kan næsten forestille sig de bløde lyde af Themsen, der slår imod sine bredder, blandet med de fjerne hvisken fra forbipasserende, hvilket skaber en dybdegående oplevelse, der overskrider blot observation.