Denne fængslende scene skildrer en rolig flodbred på en grå, overskyet dag, hvor dæmpede jordtoner og kolde grå nuancer blødt smelter sammen i en pointillistisk teknik, der former hele landskabet. De enkelte farveprikker vibrerer subtilt på lærredet og skaber en glitrende effekt, der inviterer beskueren til at dvæle og nyde den rolige atmosfære. Kompositionen leder blikket langs de tomme kajkanter mod det stille vand, der spejler en fortøjet pram, hvor en ensom skikkelse tilfører en eftertænksom menneskelig tilstedeværelse midt i stilheden.

Det fine samspil mellem lys og skygge vækker en følelse af rolig melankoli — en afdæmpet fortælling om dagliglivet ved flodbreden i slutningen af 1800-tallet. Det omhyggelige penselstrøg og den bløde palet minder om den opkommende impressionisme, men med en tydelig videnskabelig tilgang til farve og form, som er karakteristisk for neoimpressionisme. Værket fejrer ikke blot den subtile skønhed i et almindeligt øjeblik, men markerer også en betydelig kunstnerisk overgang, der forener teknisk innovation med ægte følelse.