Værket omgiver seeren i en surrealistisk landskab indhyllet i afdæmpede toner, hvor forhistoriske skabninger danser henover scenen. Den monstrøse figur af Iguanodon fanger fantasien, dens unikke silhuet træder tydeligt frem på baggrund af de fjerne bakker, som vækker minder om en primitiv verden. Kunstneren anvender bløde skygger og flydende linjer til at fremhæve dynamikken i rovdyrets bevægelse; med hver kurve og bue synes Iguanodon næsten at trække vejret, mens den fanger sine bytte. Palmene omkring kompositionen indrammer scenen og skaber et overnaturligt miljø, hvor naturen betragtes både som en vugge og som en slagmark.

Farvepaletten, der domineres af jordnære brune og bløde grønne nuancer, vækker en følelse af en svunden tid, en verden gennemsyret af mysterium og gåder. Sprøjt af orange fra solnedgangen gennembryder himlen, hvilket antyder en forestående klimaks for scenen, der udfolder sig nedenfor. Den følelsesmæssige dybde i stykket fremkalder en blanding af undren og bekymring. Det er en påmindelse om livets vilde skønhed og rå energi i en tid, hvor eksistensen var fyldt med farer. Værket fanger et øjeblik, der både er tidløst og forbigående, og inviterer beskueren til at reflektere over livets cykliske karakter og de forhistoriske kræfter, der har formet vores verden.