Dette fine akvarelmaleri fanger en fredelig tiger, der hviler foran en baggrund af tågede, afdæmpede bjerge. Tigerens form ligger blødt sammenkrøllet på jorden og udstråler en rolig styrke, der står i kontrast til den vildskab, man normalt forbinder med et sådant dyr. Kunstnerens penselstrøg er flydende men præcise, med bløde nuancer af okker og brændt sienna, som elegant smelter sammen med de jordfarvede grønne og blå toner i omgivelserne. Den afdæmpede palet fremkalder en stille stemning af daggry eller skumring, hvilket tilfører scenen en kontemplativ stemning.

Kompositionen finder balance mellem den detaljerede fremstilling af dyret og et bredt, atmosfærisk landskab og inviterer beskueren ind i et stille øjeblik i naturen. Den bløde pels står i kontrast til de takkede konturer af de fjerne bjerge og skaber en harmonisk samspil mellem tekstur og form. Dette maleri, skabt i 1930, afspejler en blanding af romantisk naturalisme med et strejf af impressionistisk følsomhed og legemliggør en intim forbindelse til dyrelivet i en tid, hvor sådanne gengivelser var både videnskabelige og poetiske. Den følelsesmæssige effekt er dyb, og vækker følelser af fred, ærefrygt og den skrøbelige skønhed i det vilde.