Dette portræt fanger en intim fremstilling af en kvinde, der er præget af hendes oprejste statur og ydmyge udtryk. Hendes ansigt, der karakteriseres ved stærke, kantede linjer, er indrammet af et fald af mørkt hår; opsætningen, både elegant og stram, indikerer en omhyggelig opmærksomhed på hendes udseende. Det dystre tøj, i en dyb blå-sort nuance dekoreret med et strejf af farve fra en blomst sat på hendes bryst, afspejler den portrætteredes ydmyghed. Penselføringen er bemærkelsesværdig, med Van Goghs karakteristiske tykke stræk, der giver liv til hendes træk og fylder portrættet med tekstur og dybde.

Baggrunden er et blødt lavendel, der giver en varm kontrast til hendes mørke tøj. Dette farvevalg fremhæver ikke blot hendes figur, men skaber også en kontemplativ stemning; man kan føle en dyb indre styrke, der stråler fra personen. Den følelsesmæssige påvirkning af dette værk er dyb; der er en følelse af skrøbelighed, men også af modstandskraft, der fanger et kort øjeblik af selvransagelse. Skabt i en periode med personlig kamp for Van Gogh, afspejler dette stykke ikke blot den indre verden af den portrætterede, men også kunstnerens egen følelsesmæssige dybde og tumult, hvilket gør det til et væsentligt værk i hans produktion.