Den enorme naturudstrækning udfolder sig i et fredeligt landskab, hvor bølgende bakker inviterer under en blød, mat himmel. Kunstværket inviterer beskueren ind i en stille scene — frodige grønne marker strækker sig lige så langt øjet kan se, indarbejdet med bløde bølger, der næsten ser ud til at trække vejret i øjeblikkets stille. I forgrunden står nogle ensomme træer højt, hvis blade rasler i en usynlig brise, og giver en følelse af liv og modstandskraft overfor den enorme baggrund. Disse træer, modstandsdygtige og ensomme, er mere end blot elementer i landskabet — de legemliggør naturens varige ånd, og fanger essensen af ensomhed.