Dette monumentale maleri viser en kaotisk, mytologisk scene i et overdådigt, antikt arkitektonisk rum. Kompositionen er tæt befolket med menneskelige figurer i forskellige stillinger, mange nøgne, hvilket fremkalder en følelse af dekadence og tumult. I midten træder en strålende, næsten guddommelig figur frem, badet i lysstråler, der tiltrækker blikket og antyder et åndeligt eller mystisk fokuspunkt. Kunstneren anvender en rig og mørk farvepalette med dybe brune, røde og dæmpede grønne toner, der står i skarp kontrast til det lysende centrum. Intrikate detaljer og udsmykkede teksturer fylder lærredet, fra de delikate stoffolder til de udsmykkede søjler og statuer, hvilket skaber en kompleks visuel fortælling, der inviterer til langvarig kontemplation.

Teknikken viser fine penselstrøg og en mesterlig beherskelse af clair-obscur, hvilket øger den dramatiske intensitet og tredimensionalitet af figurerne og omgivelserne. Den følelsesmæssige effekt svinger mellem ærefrygt og uro, mens beskueren navigerer spændingen mellem de slappe kroppe og den strålende fremtoning. Historisk afspejler værket 1800-tallets fascination af klassisk mytologi og allegori og blander romantik med symbolisme. Dets kunstneriske betydning ligger i det ambitiøse omfang og fusionen af kompleks fortælling med en overdådig visuel stil, der legemliggør mysticisme og dekadence, der kendetegner kunstneren.