Kunstværket, gengivet i skarpt, men alligevel stemningsfuldt sort og hvidt, præsenterer en pastoral scene gennemsyret af en følelse af det sublime. En tårnhøj katedral, gengivet med minutiøs detaljerigdom, dominerer baggrunden, med sine spir, der rækker ud mod en himmel fyldt med dramatiske, hvirvlende skyer. Forgrunden er domineret af en mark med høstet hvede, gengivet med stærke, teksturerede linjer. I mellemgrunden knæler en figur, muligvis tager sig af høsten. En hestetrukket vogn er også til stede. Den skarpe kontrast mellem den menneskeskabte katedral og det naturlige landskab skaber en kraftfuld visuel fortælling, måske antydende skæringspunktet mellem tro, arbejde og tidens gang. Det indviklede streg-arbejde og den overordnede komposition giver værket en fornemmelse af klassisk illustration. Det fremkalder en stemning af stille kontemplation og en subtil anerkendelse af forbindelsen mellem menneskelig stræben og den varige tilstedeværelse af det åndelige eller det guddommelige.