Kunstværket udfolder sig som en levende drøm, et frodigt gobelin af farve og form. Øjet drages straks mod det grønne landskab; en overflod af dybe grønne, præget af løvets livlige gule og himlens azurblå, hvilket antyder et sted med evig sommer. En snoet sti inviterer beskueren dybere ind i scenen, hvor to påfugle står vagt, deres iriserende fjerdragt fanger lyset; de virker næsten symbolske, måske repræsenterer de skønhed eller forfængelighed, mod baggrunden af det utæmmede miljø. Kompositionen af maleriet er bevidst fladtrykt, en karakteristisk for kunstnerens stil, som giver scenen en følelse af uvirkelighed. Kunstnerens penselstrøg er dristige og udtryksfulde, med tykke, synlige strøg, der skaber en følelig tekstur på lærredet. Brugen af farve er særligt slående, med komplementære nuancer, der bruges til at skabe kontrast og visuel interesse. De varme toner fra solnedgangen, som antydes i baggrunden, og de levende grønne farver i vegetationen skaber en harmoni af helheden.